Henning Stæhr A/S er en danskejet virksomhed, der producerer og sælger ure samt smykker til ure- og guldsmedeforretninger i Skandinavien. Virksomheden er en af Danmarks største grossister og repræsenterer en lang række kendte og internationale ure og smykkemærker.
Redesign
I samarbejde med reklamebureauet Løwe & Lindner har Siteworks ApS udarbejdet en hjemmeside der imødekommer alle de behov Henning Stæhrs kunder og forhandlere har, i én og samme løsning.
Dynamik
Ved at synkronisere firmaets økonomisystem og Siteworks E-handel, har hjemmesidens brugere adgang til et fuldt opdateret varesortiment og prislister. Brug af avanceret produktsøgning gør siden mere levende og brugervenlig. Bannermodulet gør det muligt for Stæhr A/S at bestemme hvilke bannere vises hvor på sitet, og sikrer mod konflikter mellem hvad der reklameres for på siden og hvilket brand, kunderne er ved at se på.
Præsentation
Siteworks udviklede flere specialiserede produktfremvisninger, der var specielt egnet til fremvisning af ure og deres egenskaber. Med et særligt fokusområde til de mest spændende varer kan firmaet gøre deres kunder opmærksomme på de nyeste og bedste tilbud. Store og detaljerede produktfotos gør det lettere at forholde sig til det man køber. Ved at benytte Siteworks Mediefil Modul med PDF-præsentation kan Stæhr nemt fremvise produktkataloger til deres førende brands med en flot interaktiv brugerflade.
Søgemaskineoptimering
I tæt samarbejde med Siteworks har Henning Stæhr A/S fået optimeret deres site, så de vigtigste brands og produkter løbende arbejder sig mod toppen af resultaterne i verdens førende søgemaskiner.
Anvendte moduler
Siteworks Content Manager
Nyhedsbrev
Nyheder
Søgning
Clientbooster SEO
Mediefil Pro med PDF bladrefunktion
Banner
E-handel
Datamodul