CMS eller Content Management System er et værktøj som bruges til at styre indhold eller "content" - nærmere bestemt indhold på en hjemmeside. Et Content Management System gør det nemt at håndtere - publicere, opdatere og fjerne indhold på hjemmesiden.
Et Content Management system gør det muligt for personer uden egentlig kendskab til internetteknologi; HTML, programmering osv. at vedligeholde tekst og billeder på en hjemmeside. Det kan således være sekretæren, som klarer den daglige opdatering.
Arbejdet med at publicere og opdatere indhold kan med et CMS også fordeles på forskellige ansvarlige medarbejdere og foregå internt i en virksomhed uden centrale "flaskehalse" og omkostninger til et eksternt bureau. Funktionaliteten eller programmeringen på hjemmesiden købes som en del af CMS løsningen, hvorfor der ikke skal programmeres fra bunden til den enkelte løsning. Funktionerne er forprogrammerede i en slags byggeklodser som kobles på.
Udviklingsmæssigt sparer dette - i betydeligt omfang - både omkostninger og tid.
Med et CMS får man det, der kaldes en dynamisk hjemmeside. Indholdet skifter i takt med at virksomheden får nye produkter eller gør nye tiltag. Virksomheden er ikke længere afhængig af, hvornår bureauet har tid til at opdatere hjemmesiden. Indhold kan skifte fra dag til dag eller minut til minut.
CMS er en hjælp til opdatering af en hjemmeside. Det er brugervenligt, fremtidssikret og en billig løsning for virksomheder der ønsker at profilere sig på nettet.