Marketingkonsulent (Account Manager)

Vi vækster og har en eksplosiv stor tilgang af nye kunder hver måned. Vi søger derfor en Marketingkonsulent  (Account Manager), som sætter en ære i at rådgive vores kunder indenfor online marketing, og på baggrund af dette, samt resultaterne fra vores dygtige online marketing specialister, sikrer at kunderne bliver hos os i mange år.

Du vil modtage ca. 10 nye kunder hver måned, ligesom du vil få overdraget en allerede eksisterende kundeportefølje. Det betyder at din dagligdag bliver travl, men med masser af spændende muligheder for at rådgive og sælge til kunder i alle typer af brancher.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med resten af teamet, og vil på den måde kunne rådgive dine kunder på bedst muligt vis.

Din dagligdag er på kontoret, i vores uformelle og hyggelige miljø, hvor du også holder størstedelen af dine kundemøder - dels når kunden besøger os, men ellers online via skærmdeling med kunden. I de tilfælde kunden ønsker vi kommer til dem, kører du selvfølgelig ud. 

Det er vigtigst at sige, at jobbet ikke indeholder "produktion" af opgaverne, men altså rådgivning til vores kunder. 

Vi forventer at du

  • allerede arbejder med online marketing i dag
  • kan kombinere rådgivning med salg
  • kan tale med alle typer kunder
  • formulerer dig perfekt i skrift og tale
  • kan begå dig i både Excel og Word
  • at du er perfektionistisk anlagt hvad angår at holde styr på din kundeportefølje
     

Vi tilbyder

  • et spændende job hvor du kommer til at arbejde med alle typer af kunder
  • en stor palette af produkter, som du kan sælge til dine kunder
  • en flad og uformel organisation hvor du har stor indflydelse på udvikling af virksomheden
  • en hverdag i et spændende og ambitiøst digitalt marketing bureau, hvor tingene går stærkt, og der er kort fra idé til handling
  • en hverdag med gode kollegaer, humor, en uformel tone, bordfodbold og diverse arrangementer
  • gode karrieremuligheder i takt med øgede kompetencer og vidensniveau
  • løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedsforsikring og lækker frokostordning.

Om Siteworks

Vi har 15 års erfaring indenfor webudvikling, ligesom vi har arbejdet med Google og de sociale medier siden de kom til verden. Vores målgruppe er mindre og mellemstore virksomheder, men vi arbejder også for kunder som Mercedes, Ørsted, Danske Bank, Vækstfonden m.fl.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø med tid og plads til det sociale. Siteworks en del af af Nordic Solution, som foruden Siteworks også omfatter virksomhederne Nordic Event, Nordic Catering, After Work Arrangements og Martenderiet.

Er det dig vi mangler?

Såfremt du måtte være interesseret i denne stilling, skal du udfylde felterne herunder og vedlægge din ansøgning samt CV.

Når du trykker ”send” giver du os samtidig tilladelse til at behandle din ansøgning samt de personlige data den måtte indeholde.

Når vi modtager din ansøgning
Alle ansøgninger bliver screenet i vores HR-afdeling, og her vurderes kandidaternes kvalifikationer i forhold til den opslåede stilling. Herefter udvælges de kandidater der går videre til en ansættelsessamtale, og de kandidater der ikke går videre, får besked om dette.

Under ansættelsessamtalen
Under samtalen noteres de oplysninger du giver os – også dem der er af personfølsom karakter. Hvis vi indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere, vil vi altid bede om dit skriftlige samtykke, inden vi kontakter en eller flere af dine tidligere arbejdsgivere.

Opbevaring og sletning af dine oplysninger
Hvis du bliver ansat, gemmer vi dine oplysninger i din personalefile.

Hvis det ender med et afslag, eller hvis du har søgt uopfordret, gemmer vi din ansøgning i 6 måneder. Herefter vil den blive slettet. Hvis du vil have ansøgningen slettet tidligere, skal du bare give os besked – så sletter vi den selvfølgelig med det samme.

Du har til enhver tid ret til, at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig, og du har også ret til at få rettet eventuelle fejlagtige oplysninger.