Vi søger en praktikant til online marketing
Siteworks tilbyder mange relevante opgaver inden for online marketing og kommunikation.
Som praktikant i Siteworks kommer du primært til at arbejde med diverse områder inden for søgemaskineoptimering - også kaldet SEO. Det drejer sig om blogindlæg, linkbuilding og tekstforfatning til vores kunders hjemmesider. Du vil også komme til at arbejde med både søgeordsanalyser og website-analyser.
Vi forestiller os at du:
- Studerer (enten på bachelorniveau eller kandidat) og interesserer dig for digital kommunikation/marketing.
- At du er god til at formulere dig fejlfrit på skrift
- Kender til online marketing og SEO - eller har mod på at lære det!
Vi tilbyder:
- Praktisk erfaring og oplæring inden for SEO og online marketing
- En praktikplads der kan kickstarte din karriere eller se godt ud på CV'et
- En uformel arbejdsplads med et fladt hierarki og søde kollegaer
Om Siteworks
Vi har 15 års erfaring indenfor webudvikling, og vi har arbejdet med Google og de sociale medier, siden de kom til verden. Vi har kontor i Valby, København og er inden for ti minutters gå-afstand fra både Valby Station og Ny Ellebjerg.
Vores målgruppe er mindre og mellemstore virksomheder, men vi arbejder også for store kunder som Mercedes, Ørsted, Danske Bank, Vækstfonden og flere. Vi gør en dyd ud af ikke at være et online marketingbureau, som lover kunderne guld og grønne skove uden at levere. Derfor har vi haft mange af vores faste kunder i flere år.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø med både tid og plads til det sociale. Siteworks en del af Nordic Solution, som foruden Siteworks også omfatter virksomhederne Nordic Event, Nordic Catering, After Work Arrangements og Marketenderiet.
Er du den praktikant, vi mangler?
Såfremt du måtte være interesseret i denne stilling, skal du ydfylde felterne herunder og vedlægge din ansøgning samt CV.