Icon

Seneste blogindlæg

På vores blog finder du gratis guides, tips og råd til at vækste din forretning online.

Blogs & content marketing: Derfor bør du lave løbende indhold

Hele internettet og ikke mindst søgemaskinerne er baseret på, at det bedste og mest relevante indhold vinder. Så simplet er det. En løbende indsats med indhold lyder måske ikke som noget, der øger din omsætning mærkbart. Men det er lige netop, hvad det kan! Tilgangen bliver kaldt indholdsmarkedsføring eller content marketing – og inkluderer ofte en blog.

”Nyt, unikt og brugbart indhold er blandt de mest effektive SEO-tiltag” – Googles SEO-guide

Du kender det nok selv, når du surfer rundt på nettet. Du vil have inspiration, ny viden, underholdning eller måske svar på et spørgsmål. Finder du ikke det, du skal bruge – så klikker du videre. Det er denne præmis der er afgørende for, at det for de fleste firmaer er helt essentielt at arbejde med løbende nyt kvalitetsindhold.

Indhold og SEO hænger tæt sammen

Google og andre søgemaskiner ved, at brugerne vil have nyt og brugbart indhold. Derfor hænger brugeradfærden oftest sammen med den måde, søgemaskinerne prioriterer og viser sine resultater. Med andre ord er indholdet afgørende for dine placeringer og trafik. Og dermed hvor mange kunder, der kommer ind på dit website.

”Det er en udpræget misforståelse, at indhold først og fremmest skal deles på sociale medier.”

Hvorfor kun publicere på sociale medier?

Det er en udpræget misforståelse, at indhold først og fremmest skal deles på sociale medier. Din virksomhedsprofil på Facebook eller andre platforme er ikke dit domæne. Derfor går du glip af en stor del af den værdi, der er i dit indhold. En bedre taktik er at starte med at publicere indholdet på dit website – og derefter promovere det via sociale medier.

Tænkt og producer som en lille redaktion med mindst ét indlæg per måned – og overvej, hvem dine kunder er.

Udnyt indholdet på din egen kanal

På den måde gavner du dit eget domæne, brugeroplevelsen og i sidste din forretning. Det er nemlig ikke kun brugerne, der elsker nyt og nyttigt indhold. Det gør Google også. Og du vil komme til at mærke det nye indhold på dine besøgs- og konverteringstal – det giver ganske enkelt flere og mere relevante kunder. Tænkt og producer som en lille redaktion med mindst ét indlæg per måned – og overvej, hvem dine kunder er.

Hvilket indhold virker bedst?

Tekst, billeder og video går nok aldrig helt af mode. Tekst og det at skrive gode tekster er udgangspunktet for mange blogs/content marketing, men du kan med fordel krydre teksterne med video, links, citater og meget andet. Du kan læse mere om blogs og content marketing i artiklen Sådan kommer du i gang med content marketing.

Severin Hygum
af Severin Hygum Online marketing