Blog

På vores blog finder du gratis guides, tips og råd til at vækste din forretning online.

Hvad er linkbuilding – og hvordan får du flere kunder med det?

Linkbuilding har længe været en stor del af arbejdet med søgemaskineoptimering (SEO) – men det er samtidig et område omgivet af myter, mystik og misforståelser. Vi forklarer betydningen af det samt, hvordan du kan øge trafikken og omsætningen med linkbuilding.

Det er snyd, det er manipulation og det virker nok ikke. Der er mange myter om linkbuilding, men faktum er, at det ikke er meget anderledes end god, gammeldags PR. Og som PR er det helt lovlig og effektiv markedsføring, der giver dig kunder i forretningen. Det kræver blot, at man gør det ordentligt og med måde.

Online anbefalinger

Søgemaskinerne er nemlig indrettet sådan, at links fungerer som anbefalinger. Med andre ord afgør antallet og typen af dine indgående links, hvor gode placeringer du får hos søgemaskinerne. Indgående links dækker overalle de websites og tjenester, der linker til din webadresse.

”…hvis du ønsker at gøre dig gældende i Googles organiske resultater (den ’gratis’ trafik) er der oftest ingen vej uden om linkbuilding”

En nødvendighed på Google

Som bekendt hedder søgegiganten over dem alle Google. Især i Danmark, hvor over 90 % sværger til den simple og effektive søgemaskine. Og hvis du ønsker at gøre dig gældende i Googles organiske resultater (den ’gratis’ trafik) er der oftest ingen vej uden om linkbuilding – med mindre, dit firma er et stort, international brand som Nike eller et kendt mediehus som TV2, der uden besvær får en masse links.

Få gratis og organisk trafik

Og hvorfor skal du så gøre det? Hvad er forskellen f.eks. på at investere i Google AdWords kontra linkbuilding? Den grundlæggende forskel er, at linkbuilding giver dig bedre placeringer i de søgeresultater, du ikke skal betale for, hver gang nogen klikker. Du får dermed mere ’gratis’ og organisk trafik, og dine gode placeringer bliver bevaret meget længere end annoncerne.

Tip: Søg med deaktiverede cookies for at få et mere objektivt billede af synligheden (Incognito-tilstand i Google Chrome)

Test din linkprofil og placeringer

Det betyder, at du er nødt til at find ud af, hvordan din linkprofil og dine placeringer på Google ser ud – ikke mindst i forhold til konkurrenterne. Du kan få et indtryk af linkprofilen med værktøjet ahrefs. Dine placeringer på Google kan du jo selv undersøge ved at søge på f.eks. dine 3 vigtigste søgeord. Du kan søge med deaktiverede cookies for at få et mere objektivt billede af synligheden (Incognito-tilstand i Google Chrome).

Har du brug for en ekspert?

Har konkurrenterne bedre placeringer end dig, er der god sandsynlighed for, at de også har en bedre linkprofil. Men der er også en masse andre faktorer, der spiller ind. Du bør derfor overveje en indsats med at bygge de rigtige links. Du kan gøre nogle ting selv, men det kan også være en god idé at få eksperter til det, da effekten, analysemulighederne og meget andet er bedre med professionel hjælp.

Hvad kan du selv gøre?

Du bør starte med at sikre dig, at dit website er oprettet hos Google Business, diverse profiler på velkendte medier og sociale platforme. Du kan købe certifikater, tilmelde dig brancheorganisationer, kataloger og meget andet. Ikke alle er gratis, og det kan være svært at finde frem til og udvælge de rigtige. Er du i tvivl, giver vi dig gerne et gratis råd med på vejen.

Relaterede tags

Severin Hygum
Af Severin Hygum