Blog

På vores blog finder du gratis guides, tips og råd til at vækste din forretning online.

Markedsføring på YouTube: Tricket, du bliver nødt til at kende

YouTube er en platform, der vokser med hastige skridt. Siden marts 2014 er antallet af daglige brugere steget med 40 %, og der genereres hver dag flere milliarder afspilninger. Derfor er YouTube naturligvis også et yderst vigtigt sted for din virksomhed at være repræsenteret. 

Præg hvilke videoer, YouTube forslår brugerne

Når du ser en video på YouTube, har du sikkert lagt mærke til, at YouTube foreslår den næste video, du skal se. Den foreslåede video kan ses i højre hjørne af skærmen, og denne afspilles automatisk, når den aktuelle video er færdigafviklet.

Det er lækkert for brugervenligheden, men ikke så hensigtsmæssigt for virksomheder. For typisk er de foreslåede videoer konkurrenternes videoer – og det er vi naturligvis ikke begejstrede for.

Et eksempel

Hvis du eksempelvis driver en tømrervirksomhed og løbende lægger ’gør-det-selv’-videoer op på YouTube, vil du helt sikkert opdage, at du ikke er den eneste, der gør det – og YouTube vil med al sandsynlighed opsnappe en masse relaterede videoer, som dine brugere bliver eksponeret for i listen af relaterede videoer. 

Heldigvis kan du med et simpelt trick få betydningsfuld indflydelse på, hvilke videoer YouTube foreslår som de næste.

Beskrivelser og tags

Når du lægger en video på YouTube, er det altid vigtigt, at du laver en fyldestgørende beskrivelse af videoen, hvis den skal blive fundet på relevante søgninger – præcis som det er med al SEO-relateret arbejde.

TIP: I den generelle videobeskrivelse bør du gøre brug af så mange keywords (tags) som muligt, uden det virker unaturligt.

En del af videobeskrivelsen på YouTube indeholder et tagging-modul. Det er her, du kan anvende et simpelt trick, der med garanti vil generere flere afspilninger på tværs af dine videoer.

Ét trick, der har stor effekt

Bliver vi i eksemplet med tømrervirksomheden, kunne oplagte tags til en video omhandlende eksempelvis trægulvsbehandling lyde a la: ’ludbehandling trægulv’, ’vedligeholdelse af trægulv’, ’hjælp til ubehandlet trægulv’ osv. Altså relevante tags, der alle er inden for emnet.

Sådanne tags bør altid være tilstede, og tricket er derfor at opfinde dit eget tag, som kun du bruger. Dit eget tag skal være et ord, der ikke eksisterer. Dog skal ordet eller ordsammensætningen give nogenlunde mening ift. din virksomhed og dennes YouTube kanal.

I tømrereksemplet kunne et sådant tag være 'tømrertips123'. Det er vigtigt, at tagget optræder på samtlige af dine videoer – og desuden skal tagget optræde som det sidste i rækken øvrige tags.

Hvordan fungerer det?

For at YouTube kan foreslå den mest relevante video til brugeren, der ser din video, søger YouTube alle tags igennem på din video. Det sidste keyword, Youtube finder, er dit tag (tømrertips123), hvilket ikke eksisterer andre steder end på dine uploads.

YouTube opfatter dette tag som værende unikt og med direkte sammenhæng til dine øvrige videoer. Derfor prioriterer YouTube dine øvrige videoer som værende de mest relevante, og det er således dem, brugeren eksponeres for.

Sådan gør du

  1. Log ind på YouTube og vælg én af dine videoer
  2. Tryk på ”Oplysninger og indstillinger”
  3. Efter rækken af tags indsætter du dit unikke tag, eksempelvis ’tømrertips123’
  4. Tryk på ”Gem ændringer” 

Når du har foretaget ændringerne på samtlige af dine videoer, vil du opleve, at de bliver vist i forlængelse af hinanden. Hvis det ikke er tilfældet, så gennemgå dine beskrivelser og prøv med et andet, unikt tag. 

Det er hurtigt og nemt - og samtidigt enormt effektivt! 

Relaterede tags

Kasper Laursen
Af Kasper Laursen